VESTERGAARD VIN


Vestergaard Vin drives af Peter Christensen, som startede allerede som 15 årig med at opbygge sin vinkælder – den gang primært Bordeauxvine. Siden er mange andre vine kommet i vinkælderen fra mange af Verdens lande. Med en uddannelse som forstkandidat og dermed interesse for de biologiske processer og planter i det hele taget blev det kombineret med interessen for vin ved at starte som vinproducent i sin fritid i 1999. Siden er der plantet mere til og der er nu etableret en større vinmark på ejendommen i Lundager ved Assens.